Den sønderjyske sag i Ribe

H. A. Kryger var født i Sønderjylland på Bevtoft Kro. Han overtog kroen i 1841 og drev derudover mølle og landbrug. I 1847 blev han valgt som stænderdeputeret i Slesvig som dansk repræsentant. Han arbejdede imod Slesvig-Holstens løsrivelse fra Danmark, og under 1. Slesvigske Krig rådgav han den danske hær.

Krüger sad i tysk fængsel for sine holdninger i 1864 og 1870. I 1867 blev han valgt til den preussiske landdag, men nægtede at aflægge ed på den preussiske forfatning måtte nedlægge sit mandat.

Han blev derefter valgt til Rigsdagen i Berlin, hvor der ikke skulle aflægges ed, og hvor han arbejdede for Sønderjyllands genforening med Danmark.

Selv om Krüger boede i Bevtoft, hvor han også er begravet, fik han stor symbolsk betydning for ripenserne, og derfor rejste byen en mindestøtte over ham. Mindestenen i Krügers Anlæg er udført af billedhugger Rasmus Andersen (1861-1930). Ved indvielsen 15. april 1884 mødte 3.000 mennesker op til musik, taler og danske flag.

Willemoës var født i Flensborg. Hans far var medstifter af Flensborg Avis, og forældrene måtte grundet deres danske sindelag flytte fra Sønderjylland til Odense i 1872. Willemoës fulgt i faderens fodspor, og 1. juli 1898 overtog han ledelsen af Ribe Stiftstidende.

Han var stærkt politisk engageret og fik mange forbindelser. Willemoës skrev en fast klumme i avisen og ofte var der informationer om tyske forhold, som endnu ikke havde nået de danske myndigheder. Tyskerne mistænkte derfor med rette Willemoës for at spionere for danskerne.

Willemoës var med til at organisere modtagelsen af de dansksindedes flygtninge fra syd. Han var en ivrig brevskriver og førte også dagbog, bl.a. om grænsekontrollen. I juni 1916 noterede han, at de tyske grænsevagter sommetider tog passet fra folk og nægtede at lade dem passere, hvis der ifølge grænsevagten ikke var en gyldig grund. Derudover blev alle breve i grænseområdet læst og censureret.

I en periode nægtede postcensuren i Flensborg endda at lade hans avis, Ribe Stiftstidende, udkomme, fordi den var for dansksindet. I forbindelse med grænsedragningen i 1920 var Willemoës fortaler for en sydligere grænsedragning, hvor Flensborg skulle tilhøre Danmark.

Willemoës var meget lokalt engageret. Han var medstifter af Ribe Turistforening og sad i hovedstyrelsen for Grænseforeningen. Derudover var han medvirkende til, at mange af Ribes gamle huse samt Riberhus Slotsbanke blev restaureret. Han blev æresborger i Ribe i 1946. Willemoës er begravet på Ribe Ny Kirkegård.

Bjørn, Claus: H.A. Krüger i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=111641

Dall, Uwe: Ribe og omegn – 70 fortællinger, Ribe 2014.

Helms, J.: Oplevelser i Ribe under Krigen 1864, i: Fra Ribe Amt 1904.

Jespersen, Verner og Therkilsen, N. E.: C. Willemoës i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299373

Ribe Lokalhistoriske Arkiv: Privatarkiv for Niels Carl Georg d'Obry Willemoës.

Rigsarkivet: Privatarkiv for Niels Carl Georg d'Obry Willemoës.

Sparekassen Sydjylland Ribe og Ribe Turistforening 1987: Redaktør Willemoës, Ribe 1987.